Skoleelever dyster om genanvendelse af mad- og drikkekartoner
Lund, 24. august 2023
Skoleklasser landet over får nu en ny mulighed for at lære om bæredygtighed og genanvendelse på en sjov og anderledes måde, når Tetra Pak kickstarter Kartondysten. Her vil skoleelever dyste i forskellige discipliner, der giver en større forståelse for, hvordan genanvendelse foregår og gør en forskel for miljøet
Papirfibrene i mad- og drikkekartoner kan genanvendes, og i stort set alle kommuner har husstandene nu mulighed for at sortere kartonerne, så de værdifulde råvarematerialer kan få et nyt og længere liv. En landsdækkende skolekonkurrence sætter nu fokus på, hvordan alle danske husstande kan hjælpe med at sende flere kartoner til genanvendelse til gavn for miljøet.
Det sker med skolekonkurrencen Kartondysten. Håbet er at kunne engagere skoleelever i at deltage aktivt i at indsamle og genanvende mad- og drikkekartoner og inspirere forældrene til at gøre det samme.
“Kartondysten er en fantastisk mulighed for de danske skoleelever at opleve, hvordan mad- og drikkekartoner får et nyt liv, når de bliver indsamlet og genanvendt. Kartonemballage udgør et vigtigt råmateriale, der kan blive til nye produkter og emballage igen og igen. Ved at lære børn og unge, hvordan vi kan genanvende mere, håber vi, at det også gør eleverne til indsamlingsambassadører hjemme i familierne”, siger Berit Hoffman, Marketingdirektør hos Tetra Pak i Nordeuropa.
Tetra Paks skolekonkurrence har gennem 12 år involveret mere end 320.000 børn og unge i Sverige og Finland. Sidste år deltog mere end 1.000 danske skoleelever i udvalgte kommuner for første gang i konkurrencen, og i år inviterer Tetra Pak lærere i hele Danmark til at sætte genanvendelse på skoleskemaet for eleverne i 0.-6. klasse.
Fokus på vigtigheden af genanvendelse gennem leg og læring i skolen
Kartondysten består af tre dyster, der på forskellig vis aktiverer og lærer skoleeleverne i alderen 6-12 år om genanvendelse og bæredygtighed:
- Fokus på genanvendelse af kartoner og hjemmet.
- Udvikling af en kreativ kampagne om genanvendelse, der kan trykkes på mad- og drikkekartoner.
- Spredning af budskabet om genanvendelse til minimum 100 personer.
Årets Kartondysten løber frem til den 17. marts 2024. Alle, der deltager i de tre dyster, modtager et diplom som et bevis på deres indsats. Samtidig udvælges en vinderklasse fra børnehave til tredje klasse samt fjerde til sjette klasse, der hver modtager 6.500 DKK, som de kan bruge på en valgfri aktivitet.
Vinderen af konkurrencen får mulighed for at få sin tegning trykt på en Tetra Pak drikkekarton. Sidste års vinder var Safiya fra 4.V på Korsager Skole i Husum, der kan se sin tegning på Naturlis kartoner i 2024.
Med det formål at udbrede viden og øge unges engagement i miljø, bæredygtighed og genanvendelse arrangerer Tetra Pak Kartondysten i Sverige, Danmark og Finland sammen med Arla, Skånemejerier, Norrmejerier, Fiskeby Board, Fti, Eckes Granini (God Morgon), Eckes Granin/Marli Juissi, Naturli, Co-Ro (Sun-Lolly), Rynkeby, Fazer Aito og Rinki.
Læs mere om konkurrencen på hjemmesiden, hvor lærere på de danske skoler også kan tilmelde deres klasse til årets Kartondysten: www.kartondysten.dk
- SLUT –
OM TETRA PAK
Tetra Pak er en af verdens førende virksomheder inden for fødevareforarbejdning og emballageløsninger. I tæt samarbejde med vores kunder og leverandører leverer vi sikre, innovative og miljøvenlige produkter, der hver dag opfylder behovene hos hundreder af millioner af mennesker i mere end 160 lande. Med mere end 25.000 medarbejdere over hele verden tror vi på ansvarligt lederskab med en bæredygtig tilgang til at drive forretning. Vores løfte “PROTECTS WHAT’S GOOD”,™ afspejler vores vision om at forpligte os til at gøre fødevarer sikre og tilgængelige, overalt. Find flere oplysninger om Tetra Pak på www.tetrapak.com
youtube.com/user/Tetra Pak
Instagram: @tetrapak
https://www.linkedin.com/company/tetra-pak/
Tetra Pak PR kontakt North Europe:
Elizabeth Anderberg
Tetra Pak
Tel: +46733364292
Elizabeth.anderberg@tetrapak.com
PR
Caroline Kjærbye-Thygesen
Geelmuyden Kiese
+45 2233 7796
Caroline.kjaerbye@gknordic.com